Bæredygtighed og klimaskærm

Bæredygtighed og klima er næsten på alles læber i den tid vi lever i. Vi har fået øjnene op for planetens skrøbelighed, og den konsekvens som menneskets forbrug efterlader. Politikere, aktivister og helt almindelige mennesker er klar over, at noget må vi gøre.

Men projektet kan virke uoverskueligt. Hvor skal man starte? Hvor meget batter det på regnskabet? Hvad med økonomien? Disse spørgsmål, og mange flere, gør det ikke nemt for den enkelte boligejer at tænke på miljøet.

Hvad nu hvis vi startede i et lidt mindre format? Hvis vi ikke som udgangspunkt med det samme skulle redde hele planeten, men gøre en indsats for at være bevidst og handle på den nuværende situation? Hvad nu hvis de små tiltag kunne gøre en stor forskel i fremtiden?

Der er ingen tvivl om at byggeri og renovering af boliger er en af de helt store syndere ift Co2 udledning. Produktionen af materiale til byggeri, afskaffelse af gammelt brugt materiale, for kun at nævne en lille andel af problematikken.

Din Bolig Arkitekt er en virksomhed som hjælper boligejere med at finde de helt rigtige løsninger, som ikke kun kan ses på økonomien, men også give udslag i positiv retning på den mængde af Co2 der årligt udledes. Vi arbejder sammen med vores ingeniør på de helt rigtige og optimale løsninger, som også tager højde for æstetikken i din bolig. En beregning af din boligs energiforbrug, og hvordan man kan optimere det bedst muligt, så du i sidste ende sparer på økonomien, og gør noget godt for miljøet.

Vores ansatte har erfaring som klimavejleder, og sammen gennemgår vi de forbedringer din bolig kan optimeres med.

En klimaskærm består som udgangspunkt i de dele af boligen der indrammer hjemmet. Tag/loft, ydervægge, gulv, vinduer og døre.

Fælles for Tag/loft, ydervægge og gulv er isolering. Varmen stiger, som bekendt opad, og er loftet/taget ikke isoleret tilstrækkeligt, vil varmen ganske enkelt forsvinde ud i den blå luft. Det samme er gældende for gulvet. Er dette ikke isoleret tilstrækkeligt, vil man som boligejer have en fornemmelse af en altid kold bolig, skrue mere op for varmen, og dermed har vi øget problemet.

Utætte vinduer af ældre dato ser vi hos Din Bolig Arkitekt, ofte i parcelhuse. Tidligere var der ikke særlig store krav til netop vinduer og døre. Det er særdeles vigtigt for boligens indeklima at vinduer og døre er tætte, og godkendte, så man her også undgår ”at fyre for gråspurvene”.

Hvis vi kigger på historikken af boligbyggeri, parcelhuse og etageejendomme, kan vi se at en stor mangel i de tidligere byggerier er isolering. Et byggeri fra 70’erne vil typisk være isoleret med en meget mindre tykkelse, end det man anbefaler på markedet i dag. Der er også sket rigtig meget indenfor isoleringen. Hvor man førhen havde en tendens til at anvende asbest, så er det i dag ikke længere tilladt, og man arbejder på mere bæredygtige løsninger. Hulmursisolering ved at anvende genbrugsmaterialer, er bare én af de løsninger som man med fordel vil kunne anvende i branchen.