Halsnæs indgår klimaaftale til 90 mio.kr.
Halsnæs Kommune har indgået Danmarkshistoriens hidtil største aftale om at spare på energien. Det er dermed også Halsnæs Kommunes største klimaprojekt nogensinde.
Aftalen er et såkaldt ESCO-projekt (Energy Service Company), hvor idéen er, at en ESCO-virksomhed gennemfører energibesparende tiltag i kommunens bygninger, og at de opnåede besparelser i energiforbruget finansierer omkostningerne ved forbedringerne.







