Tre nye Energibyer på landkortet

I dag har klima- og energiminister Connie Hedegaard udpeget tre nye Energibyer. Det blev Albertslund, Herning og Århus. De er nu – sammen med Kolding, København og Skive – blandt de seks Energibyer, der får en særlig mulighed for at promovere sig frem mod klimakonferencen i København i december.

Herning kommune har i en lang årrække – et kvart århundrede – arbejdet ambitiøst og målrettet med at nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen og har opnået markante resultater over en bred kam. Albertslund er en pionér på klimaområdet og har som udbygget bykommune visionært taget udfordringen op med at energiforbedre den eksisterende boligmasse. Århus har med sin eksemplariske kortlægning af kommunens CO2 udledning demonstreret, hvorledes kommunens planberedskab kan anvendes systematisk i forhold til at realisere Århus’ langsigtede mål om at være CO2-neutral i 2030.

Klima- og Energiministeriet

Se også ministeriets nye hjemmeside om Energibyer:

Bookmark and Share




Atmospheric CO2 data